Jet. Jet eller Gagat var træer for 65 Millionen år siden. De var således samlevende med de store Dinosaurier. Disse dino‘er var Vor Herre langsom blevet lidt træt a‘. De var blevet 4 gange så store, som han havde designet dem til at være. De bøvlede rundt i hans pæne forhave, væltede træerne og åd dem sågar . Det ville han ikke være med til. Derfor kylede han en stor sten efter dem - den store meteorit. Den HAMREDE ned på Yucatán-halvøen, Mexico med en hastighed på ikke mindre end 54.000 km./tim. Med en diameter på ca. 10 km ville det svare til at man smed 21,3 milliarder Hiroshima - atombomber på én gang. Altså en VOLDSOM kraft, som efterlod et krater på 180 km. I diameter ! 300 milliarder tons kalk, sten og mineraler fordampede i nedslagsøjeblikket og blev i atmosfæren omdannet til svovlsyre. Tsunamier i kilometers højder blev skubbet i alle retninger og knuste alt på deres vej. Skovbrænde af kæmpe dimensioner opstod. Den gigantiske nedslagskraft skabte en chokbølge under jordskorpen, som truede med at rive Jorden i stykker. Men det syntes Jorden nu ikke om - dertil følte den sig for ung. Så for at forhindre dette i at ske, skød den toppene af vulkaner overalt på Jorden! Gigantiske mængder af støv, giftige gasser og kviksølv blev spyet ud i atmosfæren. En særdeles giftig cocktail - som inden for fjorten dage formåede at slå 75% af alt levende ihjel på kun fjorten dage. 96 % af alle arter blev udryddet. Alt i alt den 5’ største af af alle de katastrofer som gennem tiderne har ramt Jorden. Alle disse døde dyr og planter/træer endte dybt nede i jorden med tiden. Hernede ventede der endnu en katastrofe - af endnu større dimension !!! Og bliv nu ikke bange, når jeg fortæller dig at vi er på vej mod en lignende katastrofe ! Nej, sov kun roligt. Det varer ca. 230 millioner år før det sker igen. Kontinentalpladerne “drifter” - eller driver med kollisionskurs mod hinanden - 1-2 centimeter om året. Det er jo ikke noget at snakke om - øh, jo det er det. For det er GIGANTISKE kræfter vi taler om. Trilliarder af tons kontinentalplader braser imod hinanden. Og der er kun to retninger denne “brydekamp” kan ende på. Enten opad som bjergkæder eller nedad som forsænkninger. Og det er jo sket før og sker stadig. Vores bjergkæder er resultatet heraf - og nogle af dem vokser stadig ! Dette sammenstød skabte tryk og temperaturer af som er umulige at forestille sig ! Og det er i dette sammenstød at træerne omdannes til Jet, eller stenkul. På billederne kan man skimte åreringene i disse kulstofklumper, som holder 98% kulstof. Altså kun 2 % kulstofmæssigt fra at være en diamant ! Det gør Jet’en næsten lige så let som rav’et ! Jet er IKKE en del af den danske geologi. Den kommer til os fra den engelske syd-østkyst. Her bliver den skyllet ud af Golfstrømmen og lader sig, pga. den lave vægt, drive med op til vore kyster. Derfor kan man med HELD finde den på vore strande. Jet’en er som regel robust og går ikke nemt i stykker. Har ofte rektangulære, “amorfe”, skarpkantede former. Går den i stykker er det som hovedregel, lidt glasagtigt med skarpe kanter. Meget tydelige åreringe - sjældent, smukt stykke !!! Det kan drille lidt med at finde den - eller rettere er der mange der tror at de har fundet en. Oftest er der dog tale om en Anthrasit Anthrasit. 97 % kulstof - oprindeligt nåle eller blade fra træerne, samt andre plantedele. Lagdelt - et lag = et års løvfald. MEGET porøs og ofte glitrende. Uegnet til smykkefremstilling ! For det meste let at adskille fra Jet’en. Slag-metoden er den nemmeste. Slå den mod f.eks en sten. Går den fra hinanden i mange stykker = Anthrasit. Kulsort støv. Brunkul. Optisk, nærmest umuligt at skelne fra Jet. Findes relativ hyppigt på de sjællandske kyster. Brug et stykke sandpapir, en flise eller noget andet at slibe den på. Den afslører sig selv med det brune støv Flintesten. Den sorte flint afslører sig ved sin høje vægt ift. størrelsen. Prøv den forsigtigt mod tænderne - ikke rart ! Lava Man finder af og til et stykke lava på stranden. Det er MEGET let og “svampeagtigt” i sin struktur. Sandsynligvis fra El Teide på Tenerife, hvor der i 1909 var et kæmpe udbrud. Bliver båret herop af Golfstrømmen
